Episode Archive

5 episodes of RODEN I SAMARBEJDE - med Line Hviid since the first episode, which aired on 3 September 2025.

  • 5: Bæredygtigt samarbejde starter på toppen - med Louise Sparf

    11 November 2025  |  53 mins 48 secs

    Er magtkampe og præstationsræs dagligdag i jeres bestyrelse og ledelse? Så kan I roligt regne med at resten af organisationen (også) kæmper mod hinanden. Louise Sparf har mange års erfaring som topleder og bestyrelsesmedlem. Hun har prøvet dét med magtkampene - og hun har for længst vendt det ryggen. I dag arbejder hun med regenerativ ledelse. Det handler om at anerkende, at en arbejdsplads er en organisme, hvor alting hænger sammen.

  • 4: God energi giver god forretning - med Ulrik Nerløe

    21 October 2025  |  49 mins 46 secs

    Du og dine kolleger vil gerne i mål med den nye strategi, det store projekt eller måske bare de vigtigste opgaver, ja? Fedt, så skal du i følge Ulrik Nerløe rette opmærksomheden mod jeres energi! Ulrik er rådgiver og mentor for ledere og bestyrelser, og han hjælper dem specifikt med at forvalte energi. Vi taler om tre typer af energi: Den personlige energi, der afgør, hvad lige præcis du orker. Den sociale energi der opstår i mellem os, når vi mødes, og som er afgørende for, om vi skaber resultater sammen. Og så er der den universelle energi, der opstår, når vi slæber energier rundt mellem hinanden. Du kender den, når du enten kommer opløftet eller drænet fra arbejdet og hjem til familien.

  • 3: Arbejd smartere sammen - med Pernille Garde Abildgaard

    30 September 2025  |  48 mins 34 secs

    Måske kender du det her hovedbrud: Vi skal løse komplicerede opgaver sammen. Men vi forstyrrer konstant hinanden. Desuden har vi utroligt forskellige behov og præferencer for, hvordan vi arbejder. Hvordan i alverden løser du dog den udfordring? Du lytter til Pernille Garde Abildgaard, gør du! Pernille hjælper arbejdspladser med at arbejde smartere. 'Smartere' betyder her at levere høj værdi på mindre tid. Og med større trivsel til følge. Vi taler om, hvordan I skal indgå kollektive aftaler om, hvordan I samarbejder mest effektivt. Og som så vidt muligt favner de individuelle behov.

  • 2: Benhårde resultater med bløde kompetencer - med Mikkel Severin

    16 September 2025  |  53 mins 27 secs

    Er du klar til at sætte dine medarbejdere over profit? Hvis ikke, kan du i følge Mikkel Severin glemme alt om placere din arbejdsplads helt i top. Med ‘top’ taler vi ikke kun om tårnhøj trivsel. Vi taler også om vilde resultater på såkaldt ‘hårde’ parametre som økonomi og faglighed. Mikkel studerer virksomheder og organisationer, der skaber top-resultater. De har alle det tilfældes, at de har emotionelt intelligente ledere. Jeg taler med ham om, hvordan emotionel intelligens ser ud i praksis, hvorfor du ikke skal igangsætte en fyringsrunde, og hvad mit nye yndlings-begreb, ‘empatisk intolerance’, betyder.

  • 1: Vi skal tale om, hvordan vi samarbejder!

    3 September 2025  |  31 mins 11 secs

    Vi skal tale mere om, hvordan vi arbejder! Vi skal tale om indholdet af arbejdet, og vi skal tale om måden, vi griber opgaverne an på. I denne første episode af RODEN I SAMARBEJDE fortæller jeg dig, hvorfor jeg mener, verden har brug for en podcast om samarbejde i praksis. Jeg har journalist og podcaster Anders Høeg Nissen med mig i studiet til at hjælpe mig med at forklare.